Stringart i 2. og 3. klasse,

Dansk geografi og stringart i smuk forening.

Mål: at eleverne får kendskab til den lokale geografi og lære at bruge elektroniske medier i undervisningen.

Vi har i natur og teknologi lært om dansk geografi.
Først ved at lære deres lokale geografi at kende. Vores by Skælskør.
På kopierede kort, skulle eleverne tegne deres vej til skole, for at få en fornemmelse af kortets opbygning. Vi arbejdede i googleearth på smartbord i klassen og på ipads i grupper, hvor de fandt deres egne huse. De cruisede rundt i byen via streetviews, hvilket var en helt ny oplevelse for mange. Nogle var endda i Kina, som de altid havde ønsket sig at være!

Vi bevægede os ud til resten af Danmark, hvor Sjælland, Fyn og Jylland blev terpet via analog og online kort. Vi lærte begrebet kyst og nabolande at kende. Og lærte at navngive de 3 store broer.

Som afslutning lærte vi at opholde os i håndværk og design lokalet. Med alle de regler der er dér. Det er noget jeg gør virkelig meget ud af. At eleverne lærer at indordne sig under de regler og krav der er dér. Uanset klassetrin.

Målet dernede var også, at lære eleverne at bruge en hammer rigtigt. Ved at lave Sjælland eller hele Danmark til smukke stringart-værker.

Jeg havde optegnet Sjællands og Danmarks kystlinje og kopieret, så eleverne selv kunne vælge imellem dem. Med små dykkersøm hamrede de søm i hele kystlinjen på krydsfinér jeg i forvejen havde skåret ud på rundsav. Herefter viklede eleverne snore på søm på tværs i mønster og farver de selv valgte. Resultaterne blev udstillet på biblioteket ved en minifernisering, hvor 6. klasse var inviteret. Og nårh ja, journalisten Mathilde fra Sjællandske var også med, for at skrive om de tiltag vi har på Skælskør Skole.

En mission.

Jeg havde en mision.

Misionen var, at præsentere håndværk for elever helt ned i 1.klasse i sammenhæng med faget natur og teknologi. Grunden var, at jeg har erfaret, at eleverne allerede i 4. klasse, hvor vi ellers starter håndværk og design undervisningen, har mistet noget af deres kreativitet og motivation. De kunne meget få ting med deres hænder, og brugte lang tid på de simpleste ting, som jeg havde en forventning om, at de kunne. En forventning om, at de havde lært hjemmefra. Eksempelvis at binde knuder.


For nylig gjorde vi et projekt færdigt i 2. og 3. klasse. Vi lavede stringart, hvor eleverne lærte at bruge en hammer rigtigt. Se mit tidligere forløb om stringart i indskolingen.

I forløbet var mange elever rigtig gode til at bruge en hammer. Rigtig gode til at ramme sømmet rigtigt. Rigtig gode til at være tilstede i lokalet. Men der skete noget. Eleverne skulle afslutningsvis vikle tråde om sømmene, og dér opstod der et uforudset problem. De kunne ikke binde knuder!
Derfor blev de sat til at binde knuder. Mange knuder. På rad af en snor. For til sidst at kunne binde knuder, og færdiggøre deres arbejde.

Nu tænker nogen måske, at det er okay, at børn på 8-9 års alderen ikke kan binde knuder, og dermed også deres egne sko. Jeg synes ikke det er okay. Og hvis jeg skal være ærlig, så ser jeg elever i 6. klasse, der heller ikke kan binde knuder. Ej heller deres egne sko. 6. klasse, mine damer og herre.

Når der tales om børns robusthed, er det ikke kun, at de skal kunne holde til mere. Det betyder i den grad også, at de skal være selvhjulpne.

Derfor har jeg fået lov til at lære eleverne at bruge deres hænder helt ned i 1., 2. og 3. klasse.

Kæmpe dimantstingsbroderede spilleplader

Fællesskab er vigtigt. Ikke kun i skolen, men i alle aspekter af livet. At respektere og acceptere hinandens forskelligheder i et fællesskab kan være en udfordring for nogen. Specielt i en skoleklasse. Specielt når man ikke er opdraget med det hjemmefra.

Dette forløb træner eleverne i at arbejde sammen på tværs af kundskaber og personligheder. For i min optik, kan de praktiske fag noget helt særligt, når elever i et fællesskab løser en opgave med hænderne.

Denne opgave var at lave et forstørret spil med diamantsting og kædesting i en gruppe på mellem 3 og 4 elever. Jeg havde på forhånd bestemt spillene Ludo og 3 på stribe. Men man kan lade elever bestemme selv.

De er lavet i en faguge, hvor vi havde håndværk og design og madkundskab en hel uge. Her havde vi lavet hold, der cirkulerede mellem træ-sløjd, mandkundskab og håndarbejde lokalerne.
Det første hold bestemte hvilket design spillepladen skulle have. Det kræver en del måle - og tælle arbejde, at få det til at gå op!

Derefter skulle de selv finde ud af, hvordan et kædesting blev lavet, og var ansvarlige for at lære hinanden det. Ikke for at gøre arbejdet lettere for mig, for det var det bestemt ikke, men for at lære eleverne ansvar for fællesskabet og samarbejdet. Derefter gik de i gang med broderingen. Her sad alle elever og broderede samtidig på samme stykke stof. Der blev skabt magiske øjeblikke!

Den næste dag kom et nyt hold til, som skulle brodere videre i fællesskab.

Til sidst blev der filtet eller savet spillebrikker i forskellige former. Dem i træ er af massiv reste-træ skåret til en cirkel med 4 huller i, til et korssting. De af filt, er lavet til bolde og snemænd og gaver.

Materialer:
Broderistof af en eller anden art. Jeg brugte gammel Stramaj stof, der har ligget i skabene i helt utrolig mange år.
Bomuldsgarn i mange farver. Jeg købte for lige over 200 kr. i Søstrene Grene.
Ternet papir til mønstre

Værktøj:
Blyant
Lineal
Stramajnål (stort øje og uden spids)
Saks

Vi har faguge i denne uge. Det betyder en uge med fordybelse i håndværk og design og madkundskab. For 6. årgang. Det overordnede tema er samarbejde. I 6. klasse er nogle elever godt på vej ind i puberteten. Sådan virkelig meget. Derfor prøver vi i denne uge at finde ind til det gode samarbejde. Ind til det grundlæggende ved et fællesskab. Ind til glæden ved at være flere sammen. Samtidig med at vi fokusere på at bruge hvad vi har, og gøre det simpelt, for måske at rykke lidt ved nogle elevers forestilling om forbruget. 

Klasserne var kønsopdelte i dag. Drengene lavede bordtennisbat af genbrugsfinér savet med løvsav og decoupørsav med Michael. De havde en drengehørme dag i sløjd og i skoven. 

Det ene hold piger havde jeg i håndarbejde til en snak om pubertet og generel udvikling med alt hvad der hører til af følelser, tanker, forestillinger og ikke mindst en klarhed over hvem og hvad der sætter normen for hvordan man skal være. Interessant snak! Vi satte også gang i projekt kæmpespil, hvor der blev lavet mønstrer og påstartet fællesbroderi, men diamantsting, af ludo og kryds og bolle -spil. Spillebrikker skal filtes. De næste dage cirkulerer forskellige hold, så alle elever er med til at brodere et spil i en gruppe.

Det sidste hold piger lavede hønsekød suppe over åben ild, som vi alle i fællesskab nød til frokost.  

Natur - og årstidslærer i 1. klasse.

At kunne genkende og undrer sig over naturens gang er en så vigtig del af børns læring. At finde glæde ved at se et vissent blads struktur og farve. At mærke barkens rug overflade med sine fingrespidser. At dufte den våde jord. At blive beskidt af at tonse op og ned ad en skrænt. At få lov til at lege. Glemme tid og sted. I naturen.  Hvis alle elever fik lov til det, er jeg sikker at trivsel og læring stiger. 

I 1. klasse er vi ved  at lære naturen og at kende. Ved at lære årstiden at kende. Det gør vi ved at opleve, sanse og sætte ord på de tegn vi ser på vinter og forår. Vi har været i gang i 3 uger nu. Á 2 timer.

Første gang fandt vi tegn i naturen omkring skolen.  Hver elev skulle finde et tegn på vinter, som jeg tog et billede af.  I søgen efter tegn, viste det sig hurtigt, at der også var tydelige tegn på forårets komme. 

På turen legede vi på en bakke, der var helt enormt dejlig at løbe ned ad!

Og vi brugte tid på at falde i staver over en kunstners fantastiske skulpturer foran 

kunstlauet Kit's værksted. Hjemme så vi billederne og snakkede om hvad vi havde lært og oplevet,

Anden gang gik vi en tur, hvor hver elev skulle finde tydlige tegn på forår. Og tage tegnet med hjem.

Vi fandt store og små knopper på træer og buske. 

Vi fandt Erantis og lærte dets navn at kende. 

Vi fandt små og store spirer på vej op ad den frosne jord. 

Hjemme satte hvert bord grene i vaser og vi talte om hvad forår egentlig er. Hvilke farver var der. Hvilke dufte og hvilke følelser får man ved forår?

Den sidste time fik eleverne lov til at spille spil. Det har jeg virkelig gode erfaringer med at gøre. De elsker at være sammen om et spil. Elsker ikke at skulle sidde ned, lærer noget, hører efter.. De nyder når vi gør det. 

    

Den tredje og sidste gang var de smukke grene sprunget ud. Vi snakkede om hvad det nu det hed, når knopperne var sprunget ud. Vi snakkede om vinter og dets farver. Vi kiggede ud, kiggede billeder og blev enige om, at der faktisk er ret mange farver om vinteren! Jeg havde snydt, og taget karton i vinter-farver med i klassen. Jeg havde også lim og sakse med. For eleverne skulle lave vintertræer. Og blive endnu bedre til at klippe med sakse. Billederne skulle gerne vise hvordan. 

Lasse som er på billedet lavede træet herunder. Sidst vi klippede med saks, klippede han sig i fingeren. Det blødte meget, og Lasse var rigtig ked af det. Nu har han lavet dette fine træ. 

Han var stolt.

  

                                 

 

                     

Streetart i håndværk og design

Forløb i håndværk og design og natur og teknologi om

BÆREDYGTIGHED OG STREETART

Forløbet varede en uge, og jeg havde tekstil designer Mia Med Mere med som ekstern underviser. Hun kan virkelig mange ting med stof, og har et helt særligt bæredygtigt mindset, som vi havde mega glæde af.

• Bæredygtighed i teori, hvor vi brugte siden her: vugge til vugge og hvor Mia viste videoer og   fortalte om hendes virke som designer.

• Vi var på stranden, hvor vi fandt affald, som vi dagen efter lavede trådmennesker af

• Vi brugte restgarn til at lave en port ind til skolen ved at kasteflette. En gruppe elever havde inden da   lavet et skellet af resttræ til det.

• Vi broderede på trådhegnet på vej op til skolen

• Vi flettede skammel-sæder på gamle kasser eleverne havde med.

Indgangsport til skolen, lavet af restgarn kastet 

over og under snore på et træskellet.

Af affald fra stranden fandt vi en masse gode sager, som vi lavede 

trådmennesker af. Betondækslet er også fra standen.

Samarbejde med lokale kunsthåndværkere

Undervisning på internationalt keramikcenter.

På Skælskør Skole har vi et samarbejde med det internationale keramikcenter Guldagergaard i Skælskør. Her har klasserne i 5. og 6. klasse på skift, fået undervisning en uge igennem de sidste par år.

Undervisningen foregår på keramikcenteret, hvor underviserne er de internationalt tilknyttede kunstnere. Eleverne lærer mange teknikker i arbejdet med keramik og da undervisningen foregår på engelsk, ja så er der åbenlyse fordele og udfordringer ved sproget også.

Jeg har selv været med i min daværende 5. klasse, og eleverne elskede det. Selv de elever, der ikke kunne karakteriseres som kreative, havde den bedste uge nogensinde. Flere udtalte, at de havde lært meget mere dér, end ellers i skolen. Det sidste kan jo diskuteres, men essensen er vigtig: det at være ude og få undervisning af andre end de normale lærere, gør noget helt særligt ved eleverne og deres læring. og så skal vi ikke glemme hvor meget vi lærere også lærer i sådan et forløb -det er meget bedre end dyrt betalte kurser!

Billederne herunder viser et lille udpluk af et forløb på Guldagergaard.