søndag den 5. marts 2017

En mission.

Jeg havde en mision.




Misionen var, at præsentere håndværk for elever helt ned i 1.klasse i sammenhæng med faget natur og teknologi. Grunden var, at jeg har erfaret, at eleverne allerede i 4. klasse, hvor vi ellers starter håndværk og design undervisningen, har mistet noget af deres kreativitet og motivation. De kunne meget få ting med deres hænder, og brugte lang tid på de simpleste ting, som jeg havde en forventning om, at de kunne. En forventning om, at de havde lært hjemmefra. Eksempelvis at binde knuder.


For nylig gjorde vi et projekt færdigt i 2. og 3. klasse. Vi lavede stringart, hvor eleverne lærte at bruge en hammer rigtigt. Se mit tidligere forløb om stringart i indskolingen.

I forløbet var mange elever rigtig gode til at bruge en hammer. Rigtig gode til at ramme sømmet rigtigt. Rigtig gode til at være tilstede i lokalet. Men der skete noget. Eleverne skulle afslutningsvis vikle tråde om sømmene, og dér opstod der et uforudset problem. De kunne ikke binde knuder!
Derfor blev de sat til at binde knuder. Mange knuder. På rad af en snor. For til sidst at kunne binde knuder, og færdiggøre deres arbejde.

Nu tænker nogen måske, at det er okay, at børn på 8-9 års alderen ikke kan binde knuder, og dermed også deres egne sko. Jeg synes ikke det er okay. Og hvis jeg skal være ærlig, så ser jeg elever i 6. klasse, der heller ikke kan binde knuder. Ej heller deres egne sko. 6. klasse, mine damer og herre.

Når der tales om børns robusthed, er det ikke kun, at de skal kunne holde til mere. Det betyder i den grad også, at de skal være selvhjulpne.

Derfor har jeg fået lov til at lære eleverne at bruge deres hænder helt ned i 1., 2. og 3. klasse.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar