onsdag den 8. januar 2014

Symaskinekørekort i 4.klasse



(studieprodukt 2)

I forbindelse med forløbet "symaskinekørekort", lavede eleverne uglepuder. Læs forløbet i undervisningsplanen i bunden.

Inden selve uglepuden kunne påbegyndes, skulle eleverne prøve sig frem med symaskinen, ved at sy alle mulige syninger på et stykke stof (se nederste billede). Derefter fik de hver et stykke papir, hvorpå der var påtegnet en ugle i forskellige farver (begge billeder). Her skulle eleverne sig henholdsvis zigzag og lige ud i forskellige farver, for derigennem at blive fortrolige med at skifte tråd på symaskinen. Da eleverne ikke i forvejen har erfaringer med symaskinen fra undervisningen, var det vigtigt at jeg gav dem erfaringerne, så de kunne bygge videre på dem, i arbejdet med selve uglepuden. 

Herunder ses billeder fra undervisingen.




Undervisningsplan
Klasse: 4. klasse
Fag: Håndarbejde
Lærere: Mrj, Kad
Tid
4 x 2 lektioner i starten af skoleåret
Planlægnings-
niveau
Faglige mål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
·         Forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering.
Tegn: når eleverne bruger deres arbejdstegning til at lave deres uglepude og
·         fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
Tegn: når elevernes færdige produkt ligner det fra deres arbejdstegning.
·         Formgive med personligt præg
Tegn: At eleverne bruger deres kreativitet når de laver deres arbejdstegning.
·         bruge it og medier i arbejdsprocessen
Tegn: Når eleverne bruger internettet til inspiration.
·         forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel
Tegn: når eleverne har taget stilling til hvad uglepuden skal bruges til/hvem der skal have den,  medtænker miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen.
Tegn: Når eleverne begynder at tænke på mindre spild.

Indhold
Den oplevelsesmæssige dimension
Undervisningen starter med en introduktion af emnet, hvor en masse billeder af uglepuder bliver vist på smartboard. De ser hvilke stoffer der kan bruges, så de får inspiration derfra. Modeller der skal bruges præsenteret og symaskinens funktioner.
Kommunikativ dimension
Eleverne skal kunne forsvare hvorfor deres uglepude skal se ud som de synes.
Udtryksmæssig dimension
Eleverne skal via deres arbejdstegning få indtrykket af hvordan de vil have uglepuden til at komme fra indtryk til udtryk.
Analytisk dimension
Eleverne skal overveje/vurdere inden de går i gang med arbejdet, hvordan de vil overføre deres arbejdstegningen til stoffet. Færdighedsmæssig dimension
Eleverne skal arbejde med forskellige stoffer, vliesofix, saks, strygejern, symaskine og tråd.  

Faser
Idé → mål og størrelse → optegne model på stof→ udklipning → vliesofix → strygning → syning
Tilrette-læggel-ses-niveau
Undervisningsformer
Den instruerende og bearbejdende undervisningsform.

Arbejdsformer
I den oplevelsesmæssige og kommunikative dimension benyttes klasseundervisning, men resten af tiden benyttes Individuelt arbejde, men med råd og vejledning fra lærer og medstuderende.

Organisationsformer
Vi arbejder ud fra tankerne om mesterlærer. Lærerne er eksperterne, eleverne er på Novise og Avanceret begynder stadiet.

Materialer
Stof, vliesofix, saks, stryejern, symaskine, og tråd.

Undervisningsdifferentiering
Vi tager udgangspunkt i mesterlærerprincipperne, hvor eleverne er i forskellige faser.De forskellige faser kræver forskellige sværhedsgrader af opgaven, hvorfor vi som undervsiser forenkler eller udfordrer den enkelte elev.

Evaluering
Der sker en løbende evaluering, da eleverne undervejs skal fotodokumentere deres arbejdsproces. Til slut evalueres med argumentation, udstilling af produkter og fotos. Til studieproduktet på seminariet interviewes udvalgte elever om processen.  




Ingen kommentarer:

Send en kommentar