mandag den 11. november 2013

Problemstilling i 6 kl.

I sløjdundervisningen i 6. klasse er der en elev, der afviger fra de øvrige elevers evner i henholdsvis sløjd og dansk. Eller rettere, der er en del elever hele skolen rundt, der kan indbefattes af den problemstilling jeg her vil beskrive.

Observationer viser nemlig, at eleven er F O R M I D A B E L i et sløjdlokale. Altså med måde, da han har en tendens til hurtigt at ville være færdig, og let distraheres af den sociale orden i drengegruppen. Men alt i alt var jeg i den grad overrasket over hvordan han ivrigt arbejdede med et flyvende væsen, skåret med løvsav.



Hvorfor den overraskelse? Jeg mener, I tænker måske, at det vel er ret normalt for et hankønsvæsen, at interessere sig for faget sløjd. Korrekt. Og så lige et men. For sådan er det ikke altid. Grunden til overraskelsen kommer af, at jeg i andre,mere boglige fag, oplever eleven som ikke at være interesseret, eller fuldstændig blank, alt afhængigt af hvilket fag der er tale om. Han er altså bogligt rigtig svag. Det er ikke kun egen konklusion, men konkrete beviser har påvist det.

Problemstillingen er derfor, hvordan vi som undervisere formår at overføre den glæde og entusiasme vi oplever nogle elever har i de praktiske fag i folkeskolen, til de boglige? Eller om der overhovedet er en grund til at gøre det? For jeg mener, vi er alle forskellige, lærer forskelligt, har forskellige kompetencer og ikke mindst forskellige forudsætninger, for at lære i de forskellige fag.

Mattias Tesfaye er blevet min nye Guru inden for området, hvor bogen "Kloge hænder" er selvsagt i både professions - og bachelor opgaven der skal afleveres inden sommer.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar