Entusiasme på standby (Mund til mund II)

Efter en lang nats søvn (?!) næsten uden afbrydelser, er det tid til fordybelse. Dog er det begrænset hvor meget det bliver til, da ældste pigen, på 3½ er aktivt deltagende ved bordet. Hun klipper og skriver på livet løs. Og snakker og synger. Sidstnævnte gør hun faktisk konstant. Som i KONSTANT! Hvilket selvfølgelig er helt igennem fantastisk og dejligt, at hun allerede nu er meget velformulerende, velargumenterende(!!) og ikke mindst huskende som en elefant. Men for fanden da, hvor er det til tider trættende! Specielt i dette tilfælde, hvor jeg i den grad er i humør til fordybelse. Ak ak.. Det gode ved det er, at jeg kan bruge lidt af mine danskfaglige viden, til at proppe ind i hendes nysgerrige lille hoved. Som eksempelvis, når hun sidder og børnestaver, kommer dansklæreren op i mig. Jeg skriver bogstaver, og hun skriver efter. Og hun er overraskende nysgerrig og god til det! Er meget stolt, må jeg sige.

 Dog er det ikke ren idyl, da jeg har en tendens til fokusere lidt for meget på hendes danskkundskaber, og ikke på hendes matematiske evner. Men hey -jeg er ikke talnørd! Det er min mor tilgengæld, så det overlader jeg trygt til hende.

Ud over at huske de der tal, er det ligeledes min pligt, at sørge for at vedligeholde hendes interesse for bogstaverne, og ikke det modsatte; at køre hende træt i det. Med et knips kan det vende, og wupti, er nysgerrigeden  forsvundet! Det ville være rimelig ærgerligt, så i den forbindelse bliver jeg nødt til at sætte min entusiasme på standby, hvilket i al almindelighed er noget jeg forsøger at forbedre ved mig selv. Entusiasme er godt, -i de rette rammer, og under de rette omstændigheder.

(og her skifter skriften størrelse, da min pc gik kold, så jeg blev nødt til at gemme det skrevne i word :-/)

Entusiasme er ligeledes noget jeg har på mine elevers vegne. I alle henseender! Hvad angår forløb i undervisningen, synes jeg at have fundet frem til en rigtig god metode, hvorpå undervisningen fungerer optimalt. I denne klasse. For som før beskrevet, er det langt fra alle metoder der fungerer på alle klasser, -vi er alle forskellige, lærer forskelligt og ikke mindst, agerer vi forskelligt socialt. 

Rammen for den gode undervisning i denne klasse ser ud som følger:

1. Præsentation af emne ved elev-hypotesedannelse.

2. Test af elevers viden indenfor emnet.

3. Grundig præsentation af værksteder.

4. Værkstedsundervisning.

5. Sammenfatning med elever.

6. Opfølgende elev-hypotesedannelse med test af elevers nyerhvervede viden indenfor emnet.  

Det nye emne der igangsættes tirsdag er smagssansen. 

Målet med undervisningen er, at eleverne bliver bevidste om hvor hvilke smagsløg sidder, og om hvor vigtige vores andre sanser er for vores smag. 

Med tanker i dette, bliver forløbet:

1. Blindsmagning med efterfølgende diskussion om, hvorfor forventningerne ikke altid stemmer overens med det vi oplever. Eleverne skal smage noget velkendt der smager godt, og noget fremmet der ligeledes smager godt, men ser ækelt ud. 

2. Eleverne får et billede af en tunge, hvor smagsløgende er indtegnede. Herpå skal de skrive hvor vi smager hvad.

3. Præsentation af værksteder

4. Værksteder med forskellige smagsforsøg

5. Sammenfatning

6. Test af elevernes nye viden, og snak om hvilke andre sanser de har brugt i værkstederne, og hvorfor de er så vigtige for hvordan vi smager. Hertil lækre blå boller, min kollega har kreeret, til understøttelse af elevernes hypoteser.

Selve værkstederne bliver til i morgen, men idéer og info er i hus. - mange af dem takket være en gammel med-studerende! Takker AC!!

Nu kalder ungerne på moderens opmærksomhed. -trænger i den grad til frisk luft og leg!