..er tilsyneladende stadig på vej mod målet!
Siden sidst er der sket en masse, set med skoleøjne.
Mandag brugte jeg på at forberede det sidste inden undervisningsforløbet, om øjet i natur og teknik, i 6.klasse, skulle igangsættes tirsdag. Jeg havde på forhånd inddelt undervisningen i 5 værksteder, således at eleverne selv skulle komme frem til viden omkring øjet, inden den store teoretiske gennemgang. Baggrunden for valget af værkstedsundervisning er, at jeg er af den overbevisning, at de færreste elever erhverver sig ny viden, ved at sidde på deres flade, med åbne øre og øjne og tage imod. De skal ved brug af deres sanser, selv erhverve sig ny viden. Pointen her er IKKE at smide eleverne direkte ud i værkstederne, nej, de skal inden da klædes på, for derefter bedre at kunne finde frem til viden. De skal så at sige varmes op, inden aktiviteterne igangsættes. Derfor havde jeg på forhånd forberedt en appetizer, for at tricke elevernes opmærksomhed og forforståelse (se sidste indlæg). Fuldt bevidst valgte jeg, at eleverne ikke på forhånd skulle vide, hvad emnet var, da jeg mener der på den måde, bliver besvaret mest spontant og ægte på det der bliver spurgt om.
Jeg havde taget to ting med i lommerne, som jeg ønskede eleverne skulle danne hypoteser om hvad var. Først viste jeg eleverne en lille pose med matadormix. Der var 5 stykker af forskelligt farvede vingummi og lakrids. Eleverne skulle her komme med bud på, hvad det var de så. Alle elever havde et bud, da de alle havde stiftet bekendtskab med slik.
Dernæst viste jeg eleverne en linse fra en anatomisk model af et øje. Der gik lidt længere tid, inden eleverne bød ind med idéer til, hvad det kunne være. De kendte ikke til det, hvorfor de ikke kunne danne hypoteser omkring det. Efter lidt tid, kom der dog bud af meget forskellig karakter. En anden form for slik, blev budt. Her var det erfaringen fra matadormixet, der dannede grundlag for buddet. En sagde til sidst en kontaktlinse. Forslaget om at det kunne være en kontaktlinse, fodrede de øvrige elevers hypotesedannelse, da der efterfølgende kom rigtig mange gode, og relevante, bud på hvad det kunne være. Og da jeg efterfølgende viste dem et tværsnit af et øje, kunne de fleste af eleverne gennemskue hvad det var, der skulle arbejdes med.
Mange af elevernes første reaktion var dog aaaad! da jeg viste billedet i notebook på smartboard. Det overraskede mig en del, da jeg på ingen måde ser det værende ækelt. Tværtimod er det i mine øjne et meget kunstnerisk og ligefrem smukt billede. Men hey, jeg er både kunst- og undervisningsnørd, så det ville være bemærkelsesværdigt, hvis eleverne havde det på samme måde!
Eleverne tog virkelig godt imod den ovenstående præsentation, hvilket gjorde, at den der yes-følelse, man kan få i kroppen, blev aktiveret, og endnu engang bekræfter mig i mit valg af uddannelse!
Et af mine mål ved forløbet var, at eleverne ikke var et øjeblik i tvivl om, hvad de skulle lave i værkstederne. Har ofte oplevet spildtid, og elever der flimrer omkring, uden rigtig at vide hvad de skal tage sig til. Derfor ville jeg gøre et forsøg på at minimere det, ved at bruge tid på grundig gennemgang af værkstederne.
Det blev gjort meget kort og præcist, med efterfølgende spørgsmål fra eleverne. Beskrivelserne af værkstederne blev ligeledes vist på smartboard. Det var her vigtigt for mig, at gøre eleverne bevidste om vigtigheden af at de, på allerede nuværende tidspunkt, skulle forstå de stillede opgaver i værkstederne. Og ikke mindst, med hvilke midler de kunne besvare dem. Det fungerede fint, og eleverne fik først derefter deres grupper. Jeg havde på forhånd lavet grupperne ud fra CL, hvor de blev inddelt efter faglig kunnen, således at der var én god, to middel og én svag elev. Det gik nogenlunde op.
I selve værkstederne gik det rigtig fint. Langt de fleste arbejdede godt og seriøst med opgaverne og fik løst dem. Alle fik skrevet ned undervejs, og de der ikke helt forstod opgaverne, fik hjælp af de øvrige i gruppen, så det blev gjort i et fællesskab. Hermed hjalp grupperne, lavet med tanker i coorperative learning, med til at undervisningen blev differentieret, således at alle fik noget ud af værkstederne.
Det der manglede i forløbet, var et stort ur, der viste hvor lang tid der var tilbage af værkstedet, de var igang med. Jeg ved at et sådanne, kan hentes ned på computeren og smides op på smartboardet. Det er en kende smartere, at eleverne selv kan følge med i tiden, end at jeg skal sige det til hver gruppe. Det skal forbedres til næste gang. Ligeledes vil jeg næste gang lave en klar plan for, hvordan grupperne skal cirkulere rundt i værkstederne, da det denne gang var mig, der gjorde eleverne opmærksomme på det. Planen skal være stor og nem at læse, så eleverne selv kan se hvilket værksted de skal skal i.
Alt ialt nogle vellykkede første timer, hvor mine undervisningsmål, læringshandlinger og undervisningshandlinger blev opfyldt. Ligeledes fik jeg undersøgt elevernes forskellige forforståelser for øjet, og dokumenteret det, ved at lade eleverne udfylde et stykke papir med to modeller af øjne.
Hver streg leder hen imod en del på øjet, der hedder noget helt bestemt. (Jeg havde slettet teksten.)
Skriv dem på du kan! Hvis du ikke kan nogen, er det altså helt okay!
Hvad ser du på
billedet?
Hvorfor tror du
træet er på hovedet?
Eleverne skulle ligeledes skrive navn på, da de efter endt forløb får det tilbage for at udfylde det med deres, (forhåbentlig!) nye viden om øjet. På den måde får de et andet indblik i hvad de har lært, end ved bare at snakke om det i plenum.
Næste gang skal vi gennemgå værkstederne i plenum, for derigennem at huske os selv på hvad vi lavede. Derefter vil jeg, med hjælp fra eleverne, gennemgå de 7 dele af øjet, for efterfølgende at snakke om hvad synes betyder for os, set i forhold til den første øvelse jeg lavede med slikket og linsen.
Den røde tråd afslutter cirkelen i forløbet..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar