Julestemning?

Det danske medieprodukt blev præsenteret onsdag, på trods af manglende danskfagligt indhold, da det egentlig skulle være en produktion lavet på baggrund af et forløb i folkeskolen. DET kan jeg jo af gode grunde ikke, da jeg er på barsel.. hm. Derfor skal det vinkles danskfagligt inden onsdag, hvor den kære Sofia Esmann Busch, dansklæreren min, skal ave 1sides skrift om det. Fantastisk lærer, dog utrolig fagfaglig. Sært nok, når det er dansk der undervises i, og ikke psyk. eller pæd.. Føler mig en kende presset over danskfaget egentlig, grundet babyfødsel i september, har jeg misset de første måneder af undervisningen i faget, og med dansk-mellemtrin-eksamen 4 januar, føler jeg mig en kende bagud. Har dog fået et "det skal du ikke være nervøs for" af Sofia, meeen nervøsiteten og den dårlige samvittighed over ikke at have fulgt ordenligt med, gnaver stadig. Vil dog sige at jeg fik en åbenbaring i skrivningen af KLM eksamensopgave i november, da følelsen af at være helt fortabt meldte sig. At få familielivet og studielivet til at gå op i en højere enhed i en samtidig stræben efter det perfekte liv i familien, det perfekte liv for mig. Da jeg sad der foran skærmen og læste mig blind i det jeg havde skrevet, med en usikkerhed om indholdet, usikkerhed om opbygningen, og tvivl, om jeg overhovedet havde besvaret problemformuleringen, skete der en kortslutning i hjernen. Den brød sammen, da jeg indså at jeg aldrig vil kunne stille de samme faglige forventninger til mig selv, som før jeg fik Asta i september. To børn fylder trods alt dobbelt så meget som et, specielt når barnet er 2 mdr gammelt, og ikke sover når jeg har planlagt det skal! Midt i denne kortslutning fik set at lille søde Asta betragtede mig, hvorefter hun satte i et hyl af glæde. Hvilket hjerte smelter ikke for det? Åbenbaringen var, at der intet er mere værd end mine børn! Så længe jeg kommer ud på den anden side som uddannet lærer, skal jeg være tilfreds. -Karakterer kommer ikke før mine børns velbefindende. Det vil jeg prøve at huske mig selv på i de næste 2½ års tid.

På baggrund i alt det ovenstående er jeg slet ikke nået i julestemning. Øv. Julepynten er oppe, gaver købt og glæden over, at vi skal til min mor om uge er stor. Men den der indre glæde der altid er, er strandet med DSB i Skagen et sted. Måske det er vejret? Always blame it on the weather.. Tror desværre mere det er alt det andet skrammel i hovedet der fylder, der er ikke plads til jul før onsdag, hvor jeg kører hjem fra seminariet til en velfortjent juleferie.